Purhus Kommune

Rolighedsvej 17 A

Asferg

8990 Fårup

 

Tlf. 86 42 57 37

 

Åbent hver torsdag

13:00 - 17:30

 

E-mail:

lokalarkivpurhus@

gmail.com

 

 

 

 

OBS! Vi er altid interesseret i at modtage gamle fotografier, papirer og gode historier.

 

 

Copyright© 2008

Purhus Lokalarkiv

 

 

 

Opdateret 23.01.2016

Kommunesammenlægningen

 - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86.

Første møde i kommunesammenlægningsudvalg i 1969 på Purhus Kro

fra venstre: Søren Dalsgaard, Gassum, Jens Kirk, Hastrup, Einar Olsen, Hvidsten, Ole B. Christensen, Kousted, Svend Lund, Asferg.

Borgmesteren til højre i det gamle rådhus.

Teknisk udvalg: Henrik Due (formand), Poul Ingemann, Rasmus Halkjær, Svend Lund og Poul Lindholt.

Yderligere nedsattes en del forskellige nævn og kommissioner. Her kom Ernst Hansen, Asferg, med i et omsorgsudvalg.  

Sådan blev Purhus kommune etableret. Det var en god beslutning og sammenlægning, selv om den foregik under tvang.

Kort over Purhus kommune med sognegrænserne indtegnet.

Rejsegilde på kommunekontoret, 1970.

Kommunekontoret i Purhus.

Det nye rådhus, opført i Fårup i 1973.

Fra rådhusets indvielse.

Byrådet samlet i Byrådssalen i 1978.

Kommunen var i stort omfang en tilflytterkommune, og i 2. udgave 1972/73 af et lille orienteringshæfte til nye borgere i kommunen skrev borgmester Einar Olsen følgende indledning:

Byvåbenet.

Purhus kommune blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Den kom til at bestå af kommunerne Nørbæk-Sønderbæk-Læsten fra Viborg Amt samt Bjerregrav-Ålum, Asferg-Fårup og Spentrup-Gassum fra det daværende Randers Amt, der blev nedlagt i forbindelse med kommunalreformen. Kousted-Råsted kommune blev delt, så Kousted kom til Purhus, mens Råsted kom til Randers. Den nye kommune kom således til at bestå af 10 sogne, og den kom under Århus Amt. Ved kommunalreformen i 2007 kom Purhus med i Randers kommune.

Først i 1960´erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner. Det havde ingen interesse i de forskellige sogneråd. Omkring 1964 fik amterne og Sognerådsforeningen samt Købstadsforeningen besked om at for-berede sammenlægninger, og der blev nedsat et "Zeuthen-udvalg", som senere kom til at hedde kommunal-reformkommissionen.

Der blev udarbejdet skitser, som ikke blev mødt med større interesse. Jeg var næstformand i Randers amts sogne-rådsforening og som følge deraf med til sammenlægninger af såvel amter som sognekommuner. Mange havde håbet på Randers amts beståen; det blev ikke tilfældet. Viborg amt forsøgte at få en sammenlægning. Randers amtsråd var ikke interesseret.

Der kom fra 1967 tanker frem om en kommune bestående af Asferg-Fårup, Spentrup-Gassum, Hald-Kærby, Tvede-Linde og Støvring-Mellerup. Harridslev-Albæk ønskede ikke en deltagelse. Den blev i daglig tale kaldt "mavebæltekommunen". Den mødte modstand i amtets kommunaludvalg, der ønskede 2 kommuner mellem fjordene på langs. Disse drøftelser stod på i lang tid. Tilhængere af den såkaldte "mavebæltekommune" rejste til København og fik foretræde for kommunal-reformkommissionen.

Udvalget bestod af sognerådsformand Andreas Boye, Asferg-Fårup, sognerådsformand Marius Laursen, Hald-Kærby, sognerådsformand Kristian Kjær Mathiesen, Tvede-Linde, sognerådsformand Jens Grodtkjær, Støvring Mellerup, og sognerådsformand Einar Olsen, Spentrup-Gassum. Men det lykkedes ikke at få en godkendelse at arbejde videre med; vi måtte rejse hjem så at sige tomhændede. Jeg husker, Kjær Mathiesen sagde: "Det skal de ikke bestemme. Vi har selvstyre." Vi mødtes flere gange. Men jeg følte, at interessen var faldende.

På det tidspunkt kom sognerådsformand Christian Eriksen, Nørbæk, med en ny tanke: Nørbæk-Sønderbæk-Læsten ønske-de at løsrive sig fra Viborg amt, idet de følte sig mere knyttet til Randers-egnen. De ønskede en kommune bestående af Nørbæk-Sønderbæk-Læsten, Bjerregrav-Ålum, Kousted-Råsted, Asferg-Fårup samt Spentrup-Gassum. Den besked blev givet til Randers amts sognerådsforening samt til reformkommissionen, der også bestod af folkevalgte fra folketinget.

Viborg amt var meget imod. I sognerådene var der enighed i Nørbæk-Sønderbæk-Læsten og i Asferg-Fårup. I Bjerregrav-Ålum var stemningen 3-3. Kousted-Råsted ønskede sig samlet til en ny kommune. I Spentrup-Gassum var der 5 for denne sammenlægning, medens 2 ønskede forbindelse med Mariager. Vi havde flere møder med amtet uden at nå til enighed. Der var jo tale om sognekommuner fra 2 amter.

Nu ventede alle på kommunalreformkommissionen med følge, som indbød til stormøde på hotel "Kongens Ege", hvor alle kommuner blev hørt, og hvor jeg nok følte, at sagen var afgjort. Jeg husker, sekretær Henning Strøm spurgte mig lidt afsides: "Olsen, er denne kommune ikke for lille, kun 6.400 indbyggere ?" Herpå svarede jeg: "Vi vil hurtigt nå 9.000 indbyggere." Mødet sluttede derefter.

Vi kørte hjem og forventede svar næste dag som lovet; men Strøm havde allerede ringet. Vort ønske blev imødekommet, men Råsted var klippet fra; det havde Randers kommune forlangt. Det var den 25. september 1969.

Jeg var talsmand og indkaldte 3 repræsentanter fra hver sognekommune til møde på Purhus Kro, hvor jeg blev valgt til formand for sammenlægningsudvalget , bestående af de fem sognerådsformænd, med kæmner Bertelsen, Asferg-Fårup, og kæmner Jensen, Spentrup-Gassum, som sekretær. Budgettet skulle være færdigt inden 1. oktober, samt en skatteprocent. Det var et meget stort arbejde. Men vi nåede det og fik det godkendt. Udskrivningen til skat blev 9.000.000. 9,5 i skatteprocent. Alt dette af hensyn til kildeskattens indførelse pr. 1.1. 1970.

Fra venstre: Knud Bertelsen, kæmner i Asferg-Fårup, Andreas Boye, Fårup, Rasmus Halkjær, Bjerregrav, Thelle Thellesen, kæmner i Bjerregrav-Ålum, Alfred Hansen, Venning.

Fra venstre Kristian Trads, Sønderbæk, Aksel Brødløs, kæmner i Nørbæk-Sønderbæk-Læsten, Christian Eriksen, Nørbæk, Gunnar Madsen, Kousted.

Herefter blev det bestemt, at kommunekontoret i Purhus skulle være administrationsbygning fra 1.4. 1970. Samtidig nedsattes forskellige udvalg: teknisk udvalg, kulturudvalg, socialudvalg og et skatteudvalg, som skulle forberede de nye udvalg efter valget. Der blev endvidere ansat personale, i alt 4 fra Spentrup-Gassum, 3 fra Asferg-Fårup, 1 fra Nørbæk-Sønderbæk-Læsten, samt 5 nyansatte. Senere er det blevet til flere.

Der blev indrettet mødelokale på loftet i administrationsbygningen, hvor også sygekassen skulle have kontor, og kontor til borgmesteren. Nu nærmede tiden sig, hvor der skulle være valg. Der var store diskussioner om opstilling af patipolitiske lister; der var for lidt interesse for det. Det blev til upolitiske lister samt Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Alle områder var jo bange for ikke at blive repræsenteret. Der var meget stor interesse.

Der havde været meget diskussion om kommunens navn. Følgende var foreslået: Purhus, Hvidsten, Blicher, Fussingø. Det blev Purhus, der skulle være administrationsbygning. Der var overvejelser om et nyt rådhus ved siden af den gamle bygning, men det blev ikke godkendt hverken af amt eller boligministerium. Så det blev Fårup.

Boligminister Aage Hastrup og borgmesteren ved det gamle rådhus,i forbindelse med det strandede forslag på at bygge et nyt rådhus i Purhus ved siden af det gamle.

Efter valget i marts 1970 fik byrådet følgende sammensætning: 10 borgerlige, 4 socialdemokrater, 1 radikal, og der var enighed om at vælge Einar Olsen til borgmester. Christian Eriksen, Nørbæk, blev 1. viceborgmester, Jens Anker Hou-gaard, Overfussing, 2. viceborgmester.

Økonomiudvalget kom til at bestå af Einar Olsen (formand), Poul Bech, Gjandrup, Svend Lund, Asferg, og Jens Anker Hougaard.

Til socialudvalget valgtes Niels Mikkelsen, Sønderbæk (formand), Søren Dalsgaard, Gassum, Einar Olsen, Anders Lade-foged, Fårup , og Per Sommer, Spentrup.

Kulturudvalget bestod af Rasmus Halkjær, Bjerregrav (formand), Henrik Due, Spentrup, Poul Lindholt, Fårup, Poul Inge-mann, Spentrup, og Asger Møller Jensen, Gassum.

Efter borgmestervalget havde jeg budt velkommen til arbejdet, og til et bredt samarbejde til gavn for hele den nye kommune, som jo kom fra 2 meget forskellige amter, og givet udtryk for, at befolkningen skulle være velkommen til samtaler om deres sager. Svend Lund ønskede til lykke og sagde: "Det er et fuldtids arbejde, og du skal ikke beskæftige dig med andre opgaver, du skal være på kontoret daglig."

Det blev for mig dejlige år, og vi var alle enige om at samle pengene, inden de blev brugt. Første store opgave var råd-huset, det kostede 3 millioner. Så kom der skoleudvidelser og store diskussioner om halbyggeri. Det sammen blev løst.

Alle i byrådet var enige om at få kommunen til at være en helhed og ikke bare være lokalpatriot. Derfor holdt byrådet møde hvert kvartal i de forskellige lokalområder, der samlede fra 50 til 100 indbyggere. Her var store diskussioner og mange, mange ønsker, men det var berigende for os politikere, som skal have jordforbindelsen i orden, så de første 4 år svandt hurtigt af sted, og så blev der politiske lister fra alle partier, men også borgerlige.

I lokalarkivets årsskrift for 2006 skrev Jytte Nielsen følgende artikel:

Byrådet.

Kommunen havde i sin levetid følgende byråd:

1970-1973:

Bageste række fra venstre: Poul Ingemann, Rasmus Halkjær-Nielsen, Asger Møller Jensen, Per Sommer, Anders Ladefoged, Svend Lund, Poul Bech, Ernst Hansen, Søren Dalsgaard.

Forreste række fra venstre: Henrik Due, Jens Anker Hougaard, borgmester Einar Olsen, Chr. Eriksen, Niels Mikkelsen, Poul Lindholt.

1974-1977:

Bageste række fra venstre: Bent Steen, Jens Anker Pousing, Bernt Nielsen, Berner Nielsen, Peder Chr. Pedersen, Jens Henning Andersen, Peter Otkjær, Henning Brøndum, Peter Koch.

Forreste række fra venstre: Rasmus Halkjær Nielsen, Jens Anker Hougaard, borgmester Einar Olsen, Per Sommer, Niels Mikkelsen, Poul Lindholt.

1978-1981:

Bageste række fra venstre: Tage Bødker, Ove Hørning, Egon Kruse, Poul Lindholt, Bernt Nielsen, Anders Ladefoged, Kurt Christensen, Henning Brøndum, Per Blendstrup, kommunaldirektør Knud Bertelsen.

Forreste række fra venstre: Niels Mikkelsen, Rasmus Boje Jensen, borgmester Einar Olsen, Vibeke Ladefoged, Berner Nielsen, Peter Koch.

1982-1985:

Bageste række fra venstre: Preben Lundgaard Nielsen, Jørgen Mark, Ove Hørning, kommunaldirektør Knud Bertelsen, Bent Steen, Magnus Bak, Knud Bay-Smidt, Tage Bødker, Egon Kruse, Anders Bach Andersen.

Forreste række fra venstre: Poul Lindholt, Vibeke Ladefoged, borgmester Einar Olsen, Mary Jakobsen, Berner Nielsen, Bernt Nielsen.

1986-1989:

Bageste række fra venstre: Niels Møller Christensen, Preben Lundgaard Nielsen, Poul Lindholt, Tage Bødker, Jørgen Mark, Knud Povlsen, Bent Petersen, kommunaldirektør Knud Bertelsen, Magnus Bak, Knud Bay-Smidt, Anders Bach Andersen.

Forreste række fra venstre: Ove Hørning, Vibeke Ladefoged, borgmester Berner Nielsen, Gunhild Heibøll, Bernt Nielsen.

1990-1993:

Bageste række fra venstre: Kommunaldirektør Peter Lei, Ole Henne Hansen, Karl Mikkelsen, Tage Bødker, Palle Fløe Knudsen, Poul Hallas, Lars Bang, Magnus Bak, Jørgen Mark, Flemming Lund, Anders Bach Andersen.

Forreste række fra venstre: Bernt Nielsen, Gunhild Heibøll, borgmester Berner Nielsen, Vibeke Ladefoged, Preben Lundgaard Nielsen.

1994-1997:

Bageste række fra venstre: Kommunaldirektør Peter Lei, Steen Bundgaard, Ole Henne Hansen, Uffe Bay-Smidt, Poul Hallas, Lars Bang, Palle Fløe Knudsen, Tage Bødker, Flemming Lund, Karl Mikkelsen, Anders Bach Andersen.

Forreste række fra venstre: Bernt Nielsen, Gunhild Heibøll, borgmester Berner Nielsen, Klara Holt, Preben Lundgaard Nielsen.

1998-2001:

Bageste række fra venstre: Kommunaldirektør Peter Lei, John Dybdal, Palle Fløe Knudsen, Poul Hallas, Jørgen Kirk, Karl Mikkelsen, Klara Holt, Steen Bundgaard, Tage Bødker, Anders Bach Andersen, Lars Bang.

Forreste række fra venstre: Bernt Nielsen, Jette Iversen, borgmester Berner Nielsen, Lisbeth Jakobsen, Preben Lundgaard Nielsen.

2002-2005:

Bageste række fra venstre: Ole Skiffard, Frank Nørgaard, Christian Kirk, Preben Lundgaard Nielsen, Jens Peter Hansen, John Frigaard Nielsen, Steen Bundgaard, Jørgen Kirk, John Dybdal, Niels Højgaard, kommunaldirektør Peter Lai.

Forreste række fra venstre: Tage Bødker, Marianne Høj Madsen, borgmester Berner Nielsen, Pia Moldt, Klara Holt.

Borgmestre.

Purhus kommune havde i sin 37 årige levetid kun 2 borgmestre. Einar Olsen (se ovenfor) virkede fra kommunens stiftelse til udgangen af 1985. Berner Nielsen var borgmester fra begyndelsen af 1986 til sammenlægningen med Randers kommune i 2007.

Avisartikel i forbindelse med Berner Nielsens

tiltrædelse som borgmester.