Nørbæk 2

Beretninger fra Nørbæk

Rolighedsvej 17 A

Asferg

8990 Fårup

 

Tlf. 86 42 57 37

 

Åbent hver torsdag

13:00 - 17:30

 

E-mail:

lokalarkivpurhus@

gmail.com

 

 

 

 

OBS! Vi er altid interesseret i at modtage gamle fotografier, papirer og gode historier.

 

 

Copyright© 2008

Purhus Lokalarkiv

 

 

 

Opdateret 01.06.2017

 

Seværdigheder

Fortidsminder

§ 1.

§ 2.

   Forpagtningen omfatter samtlige til Nørbæk Præste-gaard hørende Jorder og Kærstrækninger. Dog skal Forpagteren ikke kunne modsætte sig indtil 2/3 af Hedens  4) eventuelle Bortsalg og kan intet Erstatningskrav i den Anledning gøre gældende; det samme gælder ved eventuelt Bortsalg af "Kalvekæret". Efterhaanden som Heden tilplantes, unddrages det tilplantede Areal Forpagtningen. Fra Forpagtningen undtages Præstegaardens Have. De Forpagteren overladte Jorders Hartkorn 5) er opgivet at være 7 Tdr. 7 Skpr. 2 Fjk. 2½ Alb. De paa Jorden værende Fortidsminder, nemlig to runde toppede Jordhøje, hvoraf den ene ("Degnens Høj") er beskadiget, den anden ("Præstens Høj") velbevaret, maa ikke røres med Plov, Hakke eller Spade, deres Omfang maa ikke formindskes ved at Randen nedenfra oppløjes, og de til dem hørende Stene maa ikke flyttes, bortføres eller sønderslaas.

§ 3.

§ 4.

   Forpagteren er pligtig til at dyrke Agerjorden i 8 Marker efter følgende Sædskifte: 1. Brak med Gødning. 2. Vintersæd. 3. Byg. 4-5. Havre og i 5 Udlæg med Kløver. 6-8. Græs. Det indrømmes Forpagteren at dyrke indtil 4 Tdr. Land med Rodfrugt i Vang 3 og give Byg i Stedet for Havre i Vang 4. Det tillades fremdeles Forpagteren at tilsaa Brakken med Spergel enten til Nedpløjning eller til Afgræsning i de tørre aar. I hver Tønde Land (à 14 000 Kvadrat alen) saaes med sidste Havreudsæd: 8 Pund rødt, 2 Pund hvidt Kløverfrø, 4 Pund Rajgræsfrø, 2 Pund Hummel-Kløverfrø, alt i gode velrensede Varer, der paa Forlangende skulle forevises Præsten. Jorden skal til enhver Tid være ordentlig og godt behandlet og gødes to Gange, i hver Omgang saaledes, at Gødningen udkøres paa Brakmarken og førend første Havreudsæd. Brakmarken skal gives mindst en Vinterpløjning og tre Sommerpløjninger med tilhørende Harvninger. Al Gødning fra Forpagterens Stalde og Svinestier udkøres paa Marken med Undtagelse af 10 Læs, som overlades Præsten og af Forpagteren besørges udkørt, naar og hvor Præsten ønsker det.

   Forpagteren skal, naar Præsten anskaffer de dertil nødvendige Planter, besørge 1 Td. Land Hedejord aarlig tilplantet efter Præstens Anvisning. Tørv maa kun skæres i Vesterkæret, og efter Skæringen skal Graven jævnes. Forpagteren skal finde sig i eventuelt Magelæg 7) eller Bortsalg i Anledning af Aaens Regulering og Krogens Bortskæring; i Tilfælde af Bortsalg oppebærer Forpagteren Renterne af Salgssummen. Den eventuelle nye Bro vedligeholdes af Forpagteren.

Brodækket skal han om Efteraaret optage og bringe under Tag. Nye Grøfter og Hegn, som ønskes af Forpagteren eller Naboer, udføres af Forpagteren, og Udgiften derved deles af ham og Præsten. Vedligeholdelse af Grøfter og Hegn afholdes af Forpagteren. Udgifter, der kommer til at hvile paa Præstegaarden i Anledning af Skalsaadalens Regulering, deles af Præsten og Forpagteren, der forrenter og afdrager det eventuelle Laan, hver med det halve.

 § 5.

   Paa Præstegaarden skal Forpagteren hele Aaret rundt (om Sommeren paa Græs, om Vinteren paa Stald) holde en Besætning af mindst 12 Køer, 18 Ungkreaturer, 20 Faar med Yngel og 4 Heste.

§ 6.

   Den aarlige Forpagtningsafgift bestaaer af følgende Ydelser:

  d) Forpagteren er pligtig til at sælge Præsten daglig saa megen ren, sød nymalket Mælk, som denne maatte ønske, for 7 Øre pr. Pot 9) og skummet Mælk for 2 Øre pr. Pot.

  f) Forpagteren skal for Præsten fodre, græsse og passe 2 Faar med Yngel som sine egne.

  g) Forpagteren skal uden Vederlag fodre og passe Præstens Hest, saa den er i god Foderstand, og levere god Græsning til den i Juni Maaned.

§ 7.

   Dersom Præsten selv holder Hest, skal Forpagteren, hvis han efter Præstens Ønske leverer Kusk til Præstens Embedskørsler og private Kørsler, herfor oppebære en aarlig Godtgørelse af 75 Kroner, der i saa Fald betales kvartalsvis.

   Dersom Præsten ikke selv holder Hest, bortfalder den under § 6 Punkt g nævnte Ydelse, og Forpagteren er da pligtig til at befordre Præsten for 50 Kroner aarlig til alle Embedskørsler, deri indbefattet Kørsler til alle Gudstjenester, til Brudevielser, Begravelser, Skoleeksaminer 10) , mulig Befordring af Biskop og Provst samt 10 Bibellæsninger mod at Præsten lader sig befordre i sin egen Vogn. Al Kørsel til Præsten skal præsteres med et med solidt og anstændigt Seletøj forsynet Tospand i ordentlig og smuk stand, - ikke Hingste eller drægtige Følhopper - , og med en paalidelig og ædruelig Kusk. Fra Embedskørsler danner Vacanceture 11) ingen Undtagelse. Private Kørsler betaler Præsten med 1 Krone pr. løbende Mil 12) .

§ 8.

   I Præstegaardens Mose lader Præsten til sit Brug skære de fornødne Tørv, som hjemkøres af Forpagteren uden Godtgørelse derfor. Hjemkørslen maa ske til de Tider af Maj, Juni og Juli Maaneder, Præsten anser det for heldigst, dog undtagen 8 Dage heraf, som Forpagteren anser for de travleste. Forpagteren har Ret til af Tørvemosen aarligt at skære 40.000 Tørv, for saa vidt de medgaa til hans egen Husholdning.

§ 9.

   Halmen af Afgrøden opfodres i Præstegaarden eller anvendes til Strøelse. Det bemærkes udtrykkeligt, at Forpagteren ikke maa sælge, bytte eller bortføre Sæd i Straaet, Græs, Kløver, Hø, Halm, Gødning, Ler, Sand og Grus, Tørv eller Lyng fra Præstegaardens Jorder med Undtagelse af Ydelse til det offentlige, men samme skal forblive ved Gaarden til dennes forsvarlige Drift. I øvrigt skal For-pagteren anvende den største Omsorg for Gødningens Formerelse og navnlig gøres det ham til Pligt at have den forlangte Kreaturbesætning (§ 5). 13)

§ 10.

   Skulle det vise sig, at Arealet af Præstegaardsjorden er større eller mindre end angivet i nærværende Kontrakt, skal denne dog i alle Punkter staa ved Magt. Præsten udreder alle de af Præstegaarden gaaende Skatter og Kommuneafgifter, dog saaledes, at alle Byrder vedrørende Vejvæsen, Snekastning, Sognekørsel, Ægter 14) , Kørsel til Skolen, Fælleskasse, Sprøjte o.s.v. hvad enten de præsteres in natura eller i Penge paahviler Forpagteren. Fourage 15) til Skolen, Tørv til Skolen og Fattighus ydes af Forpagteren. Jagtret paa Præstegaardens Jorder og Fiskeret tilhører alene Præsten. I Tilfælde af militær Indkvartering overtager Præsten Officerer og ligestillede, Forpagteren Underofficerer og ligestillede samt Menige, ligeledes Hestepassere og Heste. Hvad der maatte blive forlangt in natura til indkvarterede Heste leverer Forpagteren til samtlige Heste mod at oppebære Godtgørelse for den Indkvartering, som ydes af ham. Hvad der i Krigstid eller andre ekstraordinære Forhold maatte blive forlangt af Præstegaarden i Kørsler og Naturalydelser, skal Forpagteren yde mod at oppebære Godtgrelsen.

§ 11.

   Gaardspladsen skal luges og holdes ren og ordentlig fri for enhver Opstabling af Gødning, Halm, Lyng og lignende, samt fejes mindst hver Lørdag. Latrinerne skal renses mindst hver Fredag, hvilket paahviler Forpagteren. Gaardsrummet foran Stuehuset skal Kreaturer saa vidt mulig holdes borte fra. Det paahviler Forpagteren at rense Slamkisterne i Gaarden 16) og sørge for, at ikke Kloakrørene tilstoppes.

§ 12.

   Forpagteren skal – saa vidt mulig – sørge for, at hans Høns og Ænder holdes borte fra Præstegaardens Have.

§ 13.

   Saalænge Forpagtningen vedvarer, paalægges det Forpagteren at bruge den yderste Forsigtighed med Ild og Lys, saaledes at han ikke uden særlig Nødvendighed lader komme Lys i Præstegaardens Udhuse og stedse selv eller ved sin Avlskarl lader det føre i en efter Brandordningen indrettet Lygte, ligesom han paaser, at der ved Ilds Ombærelse i Vaaningshuset 17) er ordentlig indrettet Ildkasse. Ligeledes paaser han, at ingen Tobaksrygning finder Sted i Udhusene. Han paaser fremdeles, at Helligdagsanordningen overholdes 18) og bør han paa det omhyggeligste sørge for, at alt uværdigt og forargeligt og usædeligt Væsen fjernes fra Præstegaarden og skal i den Henseende holde den størst mulige Kontrol med sine Tjenestefolk, ligesom han ogsaa bør paase, at de al Tid vise sømmelig og høflig Optræden overfor Præstefamilien og dens Husstand. Legestuer og lignende maa holdes borte fra Præstegaarden. 19)

§ 14.

   I hele Forpagtningstiden skal Forpagteren have den forlangte Besætning og Driftsinventaret samt alt Foder, Hø og Straa, Sæd og Gødning forsikret til fuld Værdi mod Ildsvaade i en solid Brandforsikring, ligesom enhver Udsæd  bør være forsikret mod Haglskade.

§ 15.

   Præsten forbeholder sig Adgang til Forpagterens samtlige Bygninger paa hvilken som helst Tid samt Gang til og paa Præstegaardens Jorder. I ethvert Aar og navnlig det, som gaar forud for Forpagtningens Ophør, er Præsten berettiget til paa enhver Maade, han finder hensigtssvarende, ogsaa ved en befuldmægtiget, at føre Tilsyn med Forpagterens Udførelse af de ham efter denne Kontrakt paahvilende Arbejder. I Aaret for Forpagtningens Ophør beror det paa Præsten, om han vil lade Sæden og Græs og Kløverfrø i passende Blanding udsaa af en af ham selvvalgt Mand. I tilfælde af Præstens Død tilfalder bemeldte Tilsyn selvfølgelig hans Arvinger eller Bestyreren af hans Bo samt Eftermanden i Embedet. Det utærskede Korn, som maatte være i Præstegaarden ved Forpagterens Død eller Fratræden, maa af vedkommende besørges aftærsket i Laden snarest muligt ogsaa efter 31. Marts, inden 1. Maj. 20)

§ 16.

   Ved Bygningerne maa de ved sidste Provstesyn udsatte Arbejder være afhjulpne.

   Dersom Jorden efter Forpagtningens Udløb eller Ophør aabenbart er forringet i Produktionsevne, er Forpagteren eller hans Bo pligtig til at yde Godtgørelse herfor efter uvildig Mands Skøn, ligeledes hvis Bygningerne er beskadiget ved grov Uagtsomhed, Skødesløshed eller lignende fra Forpagterens, hans Families eller Folks Side.

§ 17.

   Udebliver Forpagtningsafgiften nogensinde 14 Dage over den fastsatte Tid eller Kontrakten misligholdes i væsentlig Grad fra Forpagterens Side, saasom ved misligholdelse af Driftsplanen, Bortførelse af Hø, Halm, Gødning eller lignende, skal Beneficiarius 23) saafremt han ikke foretrækker med 3 Maaneders Varsel at udsige Forpagteren til at flytte bort til den førstkommende 1. April, være berettiget til strax at hæve indeværende Kontrakt og uden Lov og Dom sætte Forpagteren ud af Forpagtningen, hvorhos denne alligevel i alle Tilfælde er pligtig til at holde Embedet skadesløst efter uvildige Mænds Skøn.

§ 18.

§ 19.

   Vi undertegnede ere enige om alt ovenstaaende og bekræfte denne Kontrakts Oprettelse med vor Underskrift.

   Approberes.

   Den i foranstaaende Kontrakts § 18 givne Pantesikkerhed gentages og fornyes herved inden Tinglæsningen af nærværende Kontrakt af undertegnede Peder Christian Nielsen, Forpagter i Nørbæk.

                                                               Forpagter.

   Til Vitterlighed om Dateringens Rigtighed og Under-

skriftens Ægthed.

         R. Steensgaard          Peder Hollerup Andersen

         Skolelærer                  Gaardejer.

Noter:

1) Omtalt i Anna Nannestads erindringer: "Det gamle hjem på Foussingø". Fussingøgruppen 1995. S.63.

2) Som oftest fik han andel i tienden samt "offer" ved højtider og kirkelige handlinger. Men begge typer indtægter var stærkt svingende. Derfor var indtægterne fra præstegården afgørende.

3) Approbation: Godkendelse (se indledningen).

4) Heden: Endnu på dette tidspunkt var en væsentlig del af pastoratet dækket af hede, selv om opdyrkningen var i gang.

5) Hartkorn: Mål for jordens ydeevne – bonitet. Måleenhederne var hartkorn, skæppe, fjerdingkar og album. Grænsen mellem et husmandsbrug og et gårdbrug regnedes at være 1 tønde hartkorn.

6) Præstegårdens bygninger: Præstegården var dengang firelænget. Sydfløjen, som præsten beboede, blev i 1919 nedrevet og erstattet af den nuværende tjenestebolig.

7) Magelæg: Mageskifte, hvor et areal byttes bort mod et andet areal, der er lige så stort, målt på bonitet.

8) Kapitelstakst: Beregnet gennemsnitspris for en tønde tør og renset korn. Benyttet som omregningsfaktor ved udregning af afgifter, der var fastsat i naturalier, men skulle betales i penge (her moderniseret og tillempet pengeøkonomien med et "sikkerhedsnet", så udslagene i pengebeløbene ikke blev for store).

9) Pot: Rummål: 0,9661 l.

12) Mil: Dansk mil: 7,532 km.

19) Legestue: Dansegilde, hvor især de unge i landsbyen eller sognet havde adgang. Det blakkede ry, de til tider havde, vistnok bl.a. på grund af udskænkning af spiritus, havde i pietismens tid i 1700-tallet ført til en forordning imod dem. Dog uden større virkning. Før man fik forsamlingshus i Nørbæk (i 1905) var der hyppigt "legestue", ofte i det nuværende Hviddingvej 6, men i øvrigt på skift. Det var altså disse, man ønskede at "holde borte fra præstegården".

20) Vedr. § 15: Præstens juridiske og økonomiske ansvar over for præstegården ligger bag disse meget skrappe regler om tilsyn (se indledningen).

21) Mikkelsdag: 29. september.

   Dansk kulturhistorisk opslagsværk, bd.l-2. Udg. af Dansk historisk Fællesforening. Højbjerg 1991.

   Ordbog over det danske sprog, bd.1-28. Genoptrykt v. Det danske Sprog- og Litteraturselskab fra 1993.

Gårdejer Mikkel Jacobsen, født i Nørbæk 1855, død samme sted 1937, og Christine Sørensen, født i Tindbæk 1850, død i Nørbæk 1922.

Slægten Sadolin gennem 300 år, f.eks. Hans Peter Sadolin, født i Rold 1772, død i Vagård 1836.

Slægtsforskning over familien Bundgaard i Nørbæk, f.eks. Anders Pedersen Bundgaard, født 1719, død 1793.

fra Purhus guiden 1988

Under Nørbæk hører Nørbæk og Skovagre.

Nørbæk er en landsby, der med sit opland har ca. 280 indbyggere. Der er kirke, præstegård, efterskole og forsamlingshus.

Dagligvarebutikker m.v.: Købmand, smedeforretning.

Offentlige transportmidler: Bus rute 232 Randers-Fårup (Hobro). Man-fre.: 8 daglige afgange. Lør-søn.: 4 daglige afgange.

Nørbæk er i dag tæt forbundet med Fårup, men sådan har det ikke altid været. Den tidligere bro over Skalsåen førte til Handest og ligger længere mod nord. Først med jernbanens indtog blev en nærmere forbindelse til Fårup en nødvendighed, og den nuværende bro blev etableret i slutningen af 1860'erne.

Nørbæk er en gammel by opstået omkring hovedgården Nørbækgaard, som ikke eksisterer mere. Gårdens kendteste ejer er Marie Grubbe, som var datter af ejeren af Tjele, Erik Grubbe.

Nørbæk Efterskole er en skole for læseretarderede børn og unge. Den blev etableret i 1967 som en af de første i lan-det af sin art. De ældste af skolens bygninger er den gamle landsbyskole, som blev nedlagt i 1962.

Nørbæk kirke er en lille romansk kvaderstenskirke med sengotisk tårn og nutidigt våbenhus. Der ligger syd i byen, lige ved siden af præsteboligen og præstegården, som har et tilliggende på 35 tdr. land. Indtil 1800 hørte kirken under Tjele Gods, men i 1800 blev den købt af Nørbæk bønder. De pågældende bønders navne er malet på en tavle ophængt i kirken.

I kirken hænget et gammelt krucifiks, der blev fundet på loftet engang. Her blev det formentlig anbragt ved reformationen og har siden ligget upåagtet hen, indtil det blev fundet og anbragt på et kors og hængt op. De to store messingstager ved alteret er skænket af Marie Grubbe og Palle Dyhre, hvis initialer og årstallet 1678 er indgraveret på stagerne. Et gammelt messingfad med motivet "Indgang til det forjættede land" hænger ved døbefonden.

Antependiet er ifølge overleveringen broderet og skænket kirken af Marie Grubbe. Det består af en grøn bund af uldent klæde broderet med forskellige blomster. Formentlig var tæppet oprindeligt beregnet til verdslig brug. Måske er det halvdelen af en borddug. I hvert fald er blomsterne uden kristen symbolik. Tæppet er i sig selv et klenodie, da der er meget få tekstiler af så høj alder i Danmark. Det blev i 1987 restaureret på Nationalmuseet i anledning af, at menighedsrådet lod fremstille et nyt gulvtæppe til koret. Det nye kortæppe, symboliserende en tulipanmark, er vævet af Anne-Marie Holm.

Ved Hammershøjvejen ligger den eneste jættestue,som er bevaret i Purhus kommune. Den består af 7 bæresten og 1 dæksten.

Længere vestpå ligger den store langhøj Haversdås, som er 100 m lang, 15 m bred og 3 m høj. Højen er ikke udgravet, men tilsvarende høje har indeholdt flere begravelser og evt. et kulthus.

I Nørbæk enge er fundet en del flinteredskaber, og det for-modes, at der har ligget 2 stenalderbopladser på to holme. Bopladserne er ikke nærmere undersøgt.

Lokalarkivets årsskrift for 2005 indeholdt følgende artikel om Nørbæk Forsamlingshus:

Årsskriftet havde i 1994 følgende artikel om en markant skikkelse i Nørbæk:

Denne artikel om en forpagtningskontrakt stod i årsskriftet for 2000:

Da Nørbæk Præstegård blev forpagtet i 1904

Indledning og noter ved Erik Johansen.

 

Indledningsvis skal der rettes en tak til Else og Alfred Nielsen, Nr. Borup, samt Inga Rousing, Viborg, for at have henledt min opmærksomhed på kontrakten samt forsynet mig med såvel en udskrift som en fotokopi af originalen, der beror på landsarkivet i Viborg.

Forpagtningens to parter er August With, sognepræst i Nørbæk, Sønderbæk og Læsten sogne 1897-1907, og Peder Christian Nielsen, tidl. i en årrække kusk på Fussingø 1).

Det vil formentlig være nyttigt med en lille introduktion om præstegårdsforpagtninger. Fra gammel tid var sognets præst blevet aflønnet ved, at han fik stillet en gård til rådighed – "præstegården" 2). Sådan var det i den katolske kirkes tid, og sådan  fortsatte det efter reformationen, dog med den forskel, at det derefter var kongen, der stillede gården til rådighed.

I virkeligheden var der tale om en slags forlening, som når kongen tildelte en herremand et kongeligt gods. Lensmanden kunne oppebære indtægterne af godset, og var til gengæld forpligtet på at yde visse tjenester (bl.a. militærtjeneste og administration).

Præsten fik stillet præstegården til rådighed, og var til gengæld forpligtet på at yde præstetjeneste i sognet. Helt frem til lønningsloven af 1913 var det aflønningsmåden for danske præster (når vi ser bort fra andel i tienden samt "offer", frivillige gaver). Ved embedstiltrædelsen skulle præsten købe ("indløse") præstegården hos sin forgænger , mod at erhverve ret til tilbagebetaling af sin efterfølger i kaldet. Denne såkaldte "beneficialordning" var indført som led i gejstlighedens privilegier af 24. juni 1661 i forbindelse med enevældens indførelse.

I den nedenfor gengivne kontrakt benævnes præsten "beneficiarius" – bogstaveligt oversat: "den, der nyder godt af".

Dette juridiske begreb dækker over, at præsten netop ikke ejede  præstegården. Selv om han havde betalt "indløsningssummen" (omkring 1900 ca. 1000 kr, dvs. mellem ½ og 1/3  af en præsts gennemsnitlige årsindkomst), var præstegården ikke hans ejendom.

Han kunne ikke disponere frit over den (bemærk, at stiftsøvrigheden skal "approbere", dvs. godkende, kontrakten; og at provstesynet har ret til at pålægge reparationer og lign.).

Langt op i 1800-tallet var det almindeligt, at præsten selv drev præstegårdens landbrug. Men omkring 1900 var flertallet af præsterne gået over til at bortforpagte landbruget. Vel at mærke stadig under stiftsøvrighedens og provstesynets tilsyn.

Præstens økonomi var altså afgørende afhængig af indtægterne fra landbruget . Dette blev endnu tydeligere efter tiendeafløsningen i 1903. Ligeledes var det ham, der stod som ansvarlig for jordens bygninger og jordens stand, og dermed også hæftede økonomisk for dem.

Da præsten ofte havde været nødt til at gældsætte sig for at kunne betale indløsningssummen til sin forgænger, var det meget vigtigt for ham at kunne vide, hvor han stod økonomisk, især i embeder med beskedne indtægter, såsom Nørbæk-Sønderbæk-Læsten pastorat.

Betingelserne ændrede sig afgørende i de næste to årtier. Med lønningslovene af 1913, 1919 og 1922 overgik præsten til at få fast løn og blev tjenestemandsansat, og administrationen af præstegårdene blev overdraget til menighedsrådet.

Tillige blev jordtilliggendet mindre, idet jordlovene af 1919 pålagde præstegårdene at afgive jord til oprettelse af husmandsbrug – således også i Nørbæk, hvor jordtilliggendet fra 1921 mere end halveredes.   

FORPAGTNINGSKONTRAKT.

   I Forventning af Stiftsøvrighedens Approbation 3) bortforpagter undertegnede August With, Sognepræst for Nørbæk-Sønderbæk-Læsten Menigheder, til herværende Forpagter Peder Christian Nielsen, Nørbæk Præstegaards Jordtilliggender paa følgende Vilkaar:

   Forpagtningstiden er paa 8 paa hinanden følgende Aar fra 1. April 1905 til 31. Marts 1913, og Forpagtningen er i dette Tidsrum uopsigelig fra begge Sider. I Tilfælde af Forpagterens Død inden Forpagtningstiden udløber, forbeholdes hans Enke, saalænge hun ikke indlader sig i nyt Ægteskab, Ret til at overtage Forpagtningen, mod at hun opfylder denne Kontrakts Bestemmelser. Dør Forpagteren ugift eller vil hans eventuelle Enke ikke benytte sin Ret til at overtage Forpagtningen, samt i Tilfælde af Forpagterens Konkurs, ophører Forpagtningen førstkommende 1. April, hvis Forpagterens Død eller Konkurs indtræffer mindst et halvt Aar for denne Dag, ellers vedvarer forpagtningen til den derefter følgende 1. April, til hvilken Tid Enken, Arvingerne eller Konkursboet opfylder alle Forpagterens Forpligtelser samt fratræder og afleverer efter Kontraktens Bestemmelser. Fremforpagtning eller Fremleje er ikke tilladt.

   Samtlige Præstegaardens Bygninger 6) fordeles saaledes: Præsten forbeholder sig Stuehuset, i østre Længe den nordre Mælkestue med hosliggende Gang og Tørverum, det vestre Latrin og den vestre Stue, to Baase med Krybber i Hestestalden; i vestre Længe det nordre Rum i Vognremisen, saa at Præsten har tilstrækkelig Plads til 2 Vogne deri og med Lethed kan komme til at benytte det, endvidere Rullestuen. Alle øvrige Rum i Præstegaardens Længer overlades Forpagteren, der dog ingen Forandringer maa foretage uden Præstens Samtykke. Brolægning i Forpagterens Stalde, Lo- og Ladegulvet samt Skillerummene mellem Kreaturerne og Krybberne holdes af Forpagteren godt og forsvarligt vedlige. I øvrigt er Forpagteren med Hensyn til de ham overladte Bygninger pligtig til at rette sig efter det aarlige Provstesyns Bestemmelser. I Stuehuset vedligeholder Forpagteren Taget og foretager Reparationer deraf, naar Præsten klager over Mangler, og Reparation og Omlægning af samtlige Gaardens Tage, naar Provstesynet finder saadant fornødent. Overskrider de øvrige Reparationer, som Provstesynet finder fornødne, 100 Kroner, deles det overskydende Beløb af Præst og Forpagter. Inden Bagerovnen, som det med øvrigt Inventar i Bryggerset paahviler Forpagteren at holde vedlige, benyttes, skal Forpagteren forvisse sig om, at den er i forsvarlig Stand. Pumpernes Vedligeholdelse samt Gaardspladsens tilbørlige Brolægning paahviler Forpagteren, der ogsaa hvert Aar skal lade Indkørselen til Præstegaarden gruse. Præsten skal, dersom Synet giver sin tilladelse dertil, og det kan lade sig udføre, lade indrette et Bryggers med Bagerovn og Grubekedel i den østre Længes nordlige Gavl og udvide Hestestalden med det sønden for den værende Rum og der lade indrette Hakkelsehus.

   I Uvejr eller Storm skal Forpagteren stedse sørge for, at en rask og rørig Karl er til Stede for at paase, at Præstegaardens Bygninger ikke lider Skade. Ildsvaade ophæver ikke denne Kontrakt og giver ikke Forpagteren Ret til at fordre Erstatning for Afsavn af Bygningerne. Forpagteren erstatter Præsten den Skade, som maatte blive tilføjet de ham overladte Bygninger ved grov Uagtsomhed, Skødesløshed og lignende fra Forpagterens, hans Families og hans Folks Side.

  a) 27 Tdr. Rug, 35 Tdr. Byg, 50 Tdr. Havre i Penge efter Aarhus Stifts Kapitelstakst 8) , som Præsten modtager forud nøjagtigt 1. April og 1. Oktober, hver Gang med det halve. Beløbet maa ikke være under 900 Kroner og ikke overstige 950 Kroner.

  b) i aarlig Godtgørelse for Mælk og Smør 282 (to Hundrede otti og to) Kroner, som betales forud enten halvaarsvis eller kvartalsvis, efter som Præsten maatte ønske det.

  c) en sund og god Slagtegris, ikke under 250 Pund, som leveres medio December, samt to gode levende Gæs eller 4 gode levende Ænder, som leveres i December Maaneds sidste Halvdel.

  e) 5 Tdr. sunde Spisekartofler, som leveres hvert Efteraar.

  h) 40 Snese friske Æg aarlig, leveres i Præstens Køkken, med 1 Snes ugentlig fra 1. April – 1. Oktober. Resten for  deles ligelig i Maanederne 1. Oktober – 1. April.

   Ved Forpagtningens Udløb skal Forpagteren aflevere Marken i forsvarlig Stand, som han har modtaget den og i Overensstemmelse med denne Kontrakts § 4 og hvad der om Driftsarealerne er anført. Rugmarken skal være gødet og tilsaaet inden Mikkelsdag 21) og med mindst 1 Td. Rug pr. Td. Land. De Marker, der skulle besaas med Vintersæd og Brakmarken skulle være vinterpløjet i tilstrækkelig Dybde. Græsmarken skal være besaaet med Kløver og Græsfrø paa den i § 4 angivne Maade. Ved Fratrædelsen 31. Marts 1913 er Forpagteren pligtig at aflevere 350 Lispund 22) Halm og 200 Lispund Hø til Besætningens Fodring indtil den kan komme paa Græs.

   Til Sikkerhed for Opfyldelse af alt, hvad der efter denne Kontrakt paahviler Forpagteren, det være sig med Hensyn til Erlæggelse af Pengeafgiften og øvrige Præstationer, giver jeg undertegnede Peder Christian Nielsen herved 1. (første) Prioritets Panteret i min hele Besætning, der ingensinde maa forringes, samt i hele Gaardens Afgrøde i Straa,Hø,utærsket Sæd samt Gødning, samt i det hele i alle mine til Driftens Udøvelse hørende Ejendele og i Produktionen af Driften samt i Assurancesummen for disse Ejendele.

   Tillige har jeg formaaet medundertegnede Gaardejer Anders Knudsen Bondgaard og Gaardejer Chr. Ilsøe Christensen, Nørbæk, til som Kautionister og Selvskyldnere herved i alle Maader én for begge og begge for én at betrygge Forpagtningskontraktens Opfyldelse for 8 Aar (1. April 1905 – 31. Marts 1913).

   Enhver Tvist og Trætte, der kunde opstaa mellem Præsten og Forpagteren, skal afgøres af to Voldgiftsmænd, af hvilke Præsten vælger den ene, Forpagteren den anden, begge maa være erkendt retsindige Mænd. I Tilfælde af Meningsulighed imellem disse afgøres Sagen ved Tiltagelse af en Opmand, som Stiftsøvrigheden anmodes om at vælge, dersom Parterne ikke selv enes om Valget.

   I Tilfælde af retsligt Søgsmaal, denne Kontrakt vedrørende, er Forpagteren og hans Kautionister undergivet den i Forordningen af 25. Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning. Forpagteren skal være pligtig til at lide Tiltale og Dom ved den Forligelseskommission og Ret, hvorunder Præstegaarden er beliggende og efter Varsel som til (ulæseligt ord) forkyndt paa Præstegaarden uden Hensyn til personligt Opholdssted.

   Udgiften til Stempling og Tinglæsning af denne Kontrakt udredes af Præsten og Forpagteren, hver med det halve. Et Exemplar af denne Kontrakt paa stemplet Papir bliver, naar Approbationen er meddelt efter at være tinglæst – ogsaa som pantstiftende(§ 18) – at opbevare ved Embedet; et ligelydende paa slet Papir meddeles Forpagteren.

(Herefter følger en beregning af stempelafgiften. Beregningsgrundlaget er 1.427 kr. Stempelafgiften udgjorde ifølge påskriften på forsiden 23, 40 kr).

                       Nørbæk, den 7. November 1904.

   August With                            Peder Chr. Nielsen

   Sognepræst                               Forpagter

   Som Kautionister og Selvskyldnere for Forpagter Peder Christian Nielsen indestaa vi undertegnede, én for begge og begge for én, for den i foranstaaende Kontrakt fastsatte Afgifts rettidige Erlæggelse og for Opfyldelsen af denne Kontrakts Bestemmelser i det hele.

                       Nørbæk, d.u.s. 24)

   Chr. Ilsøe Christensen         Anders Knudsen Bondgaard

   Gaardejer                            Gaardejer

   Til Vitterlighed for samtlige ovenstaaende Underskrifters Ægthed og Dateringens Rigtighed.

   R. Steensgaard         Peder Hollerup Andersen

   Skolelærer               Gaardejer

             Viborg Stiftsvrighed, den 12. November 1904.

                                   Paa Biskoppens og egne Vegne

                                                 Andr. Skrike.

       Nørbæk, den 20. November 1904.  Peder Chr. Nielsen

10) Skoleeksaminer: Præsten var i kraft af sin stilling født formand for skolekommissionen og skulle derfor overvære de faste eksaminer.

11) Vakance: Embedsledighed, indtil en ny præst tiltræder.

13) Vedr. § 9: det var for handels/kunstgødningens almindelige udbredelse. Derfor var det magtpåliggende at holde alt organisk materiale (og såmænd også det uorganiske) hjemme på ejendommen. Derfor indgik disse regler i de fleste kontrakter.

14) Ægt: Kørsel, indehaveren af en ejendom var pligtig at udføre for det offentlige, f.eks. i forbindelse med kommunalt anlægsarbejde.

15) Fourage: Dyrefoder. Læreren havde ofte et, om end beskedent, dyrehold.

16) Slamkiste: Bassin til at tilbageholde og bundfælde spilde- eller kloakvand.

17) Vaaningshuset: Beboelseshuset, stuehuset.

18) Helligdagsanordningen: I 1904 gjaldt stadig helligdagsforordningen 26. marts 1845 med senere ændringer. I denne forbindelse tænkes formentlig især på dens indskærpning af, at kun det arbejde, der ikke kan fremskyndes eller udskydes, foretages på søn- og helligdage.

22) Lispund: 16 pund (ca. 8 kg).

23) Beneficiarius: Se indledningen.

24) d.u.s.: datum ut supra (latin): dato som ovenfor.

Et udvalg af den mest anvendte litteratur:

   Den danske kirkes historie. Især bd. 7 og 8. Kbh. 1958 og 1966. Af P.G. Lindhardt.

   Series pastorum for Nørbæk-Sønderbæk-Læsten præsteembede (utrykt – findes i kopi på Purhus Lokalarkiv).

   Jens Roll Steensgaard: "40 år som lærer i Nørbæk" (v. Erik Johansen). I:

Purhus Lokalarkivs Årsskrift 1994 (s.14- 29)

   Jørgen Stenbæk: Præsternes forening gennem 100 år. Skjern 1999

Erindringer og slægtsbøger

Niels Laursen, 07.07.1854 - 26.09.1933, og Lise Jensen, 24.12.1866 - 20.09.1947, Nørbæk. Deres søskende og efterkommere, skrevet af Helen Jepsen i 2009.

 

Slægtsbog for slægten Hovgaard og gården Nørbæk Hovgaards historie, f.eks. Christen Jensen, født ca. 1702, død i Nørbæk 1777.

Sogneoplysninger