Asferg 2

Beretninger fra Asferg

Sogneoplysninger

fra Purhus guiden 1988

Under Asferg sogn hører landsbyen Asferg og to mindre bebyggelser Kåttrup og Ejstrup.

Asferg er en landsby på ca. 570 indbyggere. Der er kirke, præstegård, 7-klasses skole, plejehjem, børnehave, idrætsanlæg med klubhus og forsamlingshus.

Dagligvarebutikker m.v.: Bager, brugsforening, købmand med døgnkiosk, slagterforretning, taxa, smed og sparekasse.

Offentlige transportmidler: Bus rute 53 Randers-Hobro. Man-fre.: 14 daglige afgange. Lør-søn.: 5 daglige afgange.

Asferg er en gammel landsby, der gennemskæres af to veje; en nord-syd og en øst-vest. Hvor de to veje skærer hinanden ligger der på hvert sit hjørne kirke, skole, præstegård og forsamlingshus. Bebyggelsen er en blanding af gammelt og nyt, parcelhuse og gårde. Der er bevaret enkelte gamle huse med stråtag.

Seværdigheder

Asferg kirke er fra omkring år 1100 eller tidligere. Den er opført af kridtkvadre og rå kampesten. I sengotisk tid er der i kirken indbygget otteribbede krydshvælv. Stoleværket er fra 1636-37 og har enkle udskårne rosetter og kannallerede pilastre. Prædikestolen er i renæssance med adelsvåben og initialer. Døbefonden er en romansk granitdøbefond med stor glat kumme på pyramidestubfod. Dåbsfadet er sydtysk fra omkring 1575.

Asferg præstegård er firlænget og opført i årene 1838-39. De tre udlænger er hvid/sort bindingsværk med stråtag. Præsteboligen er rødkalket og er også stråtægt. Den tidligere præstegård nedbrændte i sommeren 1838 efter lynnedslag under et hæftigt tordenvejr. Heldigvis var bygningerne godt forsikret, og genopbygningen kunne derfor påbegyndes straks efter. For få år siden blev præsteboligen istandsat, og samtidig blev der indrettet konfirmandstue i den tidligere forpagterbolig i længen, som ligger ud til vejen.

Nordvest for Kåstrup på kanten mellem Kåthede og Fårup Plantage ligger Kåtstenen. Den store granitsten er 1½ m høj, 3 m lang og 2 1/4 m bred.

En runesten, der blev fundet ved sløjfning af en høj på Ejstrup Mølles mark, findes på Nationalmuseets runehal. Inskriptionen lyder: "Thorge Tokes søn rejste denne sten efter sin bror Mule --- meget --- ".

Fortidsminder

Dandiget er en 1250 m lang, nu ret ødelagt jordvold. Den afspærrer en bue, som Kåtbækken danner. Volden er 1-2 m høj og med et tværmål på 5-9 m. Alder er ukendt. Et sagn sætter den i forbindelse med kong Dan. Diget er nemmest at se, når man kører fra Purhus mod Ejstrup, hvor man lige efter Purhus kan se diget til højre fra vejen.

Rolighedsvej 17 A

Asferg

8990 Fårup

 

Tlf. 86 42 57 37

 

Åbent hver torsdag

13:00 - 17:30

 

E-mail:

lokalarkivpurhus@

gmail.com

 

 

 

 

OBS! Vi er altid interesseret i at modtage gamle fotografier, papirer og gode historier.

 

 

Copyright© 2008

Purhus Lokalarkiv

 

 

 

Opdateret 16.05.2017

Dette indlæg om Dandiget og Søren Telling kunne læses i årsskriftet for 1988:

 

Erindringer og slægtsbøger

Slægtsbog for efterkommere efter Christen Nielsen Harboe, født i Fårup 1832, død i Asferg 1899, ved Dansk Slægtsforskning, Fredericia 1959-1960.

 

Kåtrup gennem tiderne. Dens historie og beboere 1663 - 2000, f.eks. Niels Jensen, født i Asferg 1897, død i Skjellerup 1966, ved Aksel Jensen, Randers.

En slubberts liv og levned. Aksel Wollf's erindringer. Aksel Wolff blev født 09.03.1911 på Moetofte i Asferg. Redigeret i 1994 af Jytte Madsen.

Erindringer fra Asferg og omegn, herunder om tørvegravning, skrevet 1970-75 af Michael Poulsen, 1902 - 1984.

Min slægtshistorie 1640 - 1995, f.eks. Jens Pedersen, født i Snæbum 1817, død i Kåtrup 1914, af Aksel Jensen, Randers.

Slægtsbog om slægtsgården Asferg Østergaard, bl.a. Willads Andersen, født 1731, død i Asferg 1786, skrevet af lærer L.P. Møller i 1944.