spentrup2

Spentrup 2

Beretninger fra Spentrup

Sogneoplysninger

 

fra Purhus guiden 1988

 

Under Spentrup hører Spentrup og landsbyen Jennum samt en mindre bebyggelse i Hastrup.

 

Spentrup er en by på ca. 2.475 indbyggere. Der er kirke, præstegård, 10. klasses skole med svømmehal, børnehave, plejehjem, missionshus, Spentruphallen og idrætsanlæg bl.a. tennisbaner.

 

Dagligvarebutikker m.v.: Her findes alle de forretninger, som er nødvendige for en families daglige indkøb. Endvidere rummer Spentrup mange servicefunktioner, bl.a. posthus, pengeinstitutter, ejendomsformidling, autoværksted og økonomisk rådgivning.

 

I Spentrups udkant mod nord har flere industri- og håndværksvirksomheder etableret sig i et nyt industriområde.

 

Kro, cafeteria og grillbar opfylder gerne turisternes og borgernes behov på det kulinariske område.

 

Offentlige transportmidler: Bus rute 235 Randers/Mariager/Hadsund. Man-fre.: 26 afgange i hver retning og lør-søn. 10 afgange.

 

Tidligere var Spentrups huse samlet omkring vejen fra kirken til kroen og stationen ved den nu nedlagte Hadsundbane. Betinget af den korte afstand til Randers - 7 km - har Spentrup de sidste årtier udviklet sig til sin karakter af parcelhusbebyggelse med gode servicefaciliteter.

 

Seværdigheder

Spentrup Kirke har i korbuen interessante kalkmalerier fra ca. 1200. Kirkeskibet "Tordenskjold" blev i 1838 skænket til kirken i anledning af Blichers datter Malvinas bryllup, og ved ophængningen holdt Blicher sin berømte "Skibsprædiken". Kirkebygningen af granitkvadre er romansk, dog er det smalle kirketårn sengotisk og våbenhuset en senere tilbygning. I kirkens vestmur sidder en romansk gravsten, og der er i øvrigt et par præstepitafier fra 1620 og 1700.

 

Spentrup Præstegård blev bygget 1795 af sognepræst Peder Daniel Blicher. Af den store firlængede gård er i dag kun stuehuset bevaret, men det fremtræder til gengæld stort set i sin oprindelige skikkelse. Blicherstenen på gårdspladsen blev opstillet i 1948, og i 1951 blev tilføjet to mindre sten til minde om bygherren og Niels Blicher, St. St. Blichers far.

 

Ved indkørslen til præstegården ses en mindesten, som sognets beboere rejste for lærer H. A. Blichfeldt. Han havde embede i Spentrup fra 1877 til 1920.

 

Kondisti. Fra spejderhytten i Spentrups sydlige del er anlagt en cykel- og travesti på den nedlagte jernbanetrace langs Trehøjevej gennem krattet her og videre til Lem, hvorfra Randers har anlagt en tilsvarende sti helt til Dronningborghallen med minigolfbaner. Stien er en god motionsmulighed i naturen væk fra den motoriserede trafiks gener.

 

 

Rolighedsvej 17 A

Asferg

8990 Fårup

 

Tlf. 86 42 57 37

 

Åbent hver torsdag

13:00 - 17:30

 

E-mail:

lokalarkivpurhus@

gmail.com

 

 

 

OBS! Vi er altid interesseret i at modtage gamle fotografier, papirer og gode historier.

 

 

Copyright© 2008

Purhus Lokalarkiv

 

 

 

Opdateret 16.07.2017

 

Blichers Spentrup

 

fra Purhus guiden 1988

 

St. St. Blicher - jydernes store digter - blev i 1782 født i Vium ved Viborg og døde i Spentrup i 1848. Han var i nogle år præst i Thorning, men søgte og fik i 1825 sin farbrors embede i Spentrup. Her fik han med 23 år sin lange præstegerning og skrev næsten alle sine store værker f.eks. Røverstuen, Hosekræmmeren, Trækfuglene, De tre Helligaftener og E Bindstouw.

 

Minderne om Blichertiden er mange i Spentrup: kirkegården med hans og Ernestines grav, Malvinas Hus, præstegården med Blicherstenen på grådspladsen, Rytterskolen og Blichers Plantage. Endvidere er mange lokaliteter opkaldt efter Blichers persongalleri: Blicherskolen, Søren Kannesvej og Mads Dossvej.

 

Rytterskolen, som ligger over for Malvinas Hus, blev bygget i 1721 som en af Frederik IV's 240 kongelige skoler. Blichers medarbejder og ven, Thomas Wandborg, var lærer her fra 1827 til 1857.

 

Malvinas Hus. I 1978 købte Purhus kommune skomagerens hus ved kirkegården. Her havde Blichers yndlingsdatter Malvina tilbragt en stor del af sit liv gift med præstegårdsforvalteren. Huset blev ombygget til at rumme atelier for en lokal kunstner, mødelokale og mindestue for Blicher. Mødelokalet er stillet til borgernes rådighed og bruges til udstillinger, bestyrelsesmøder og studiekredse.

 

Blichers Mindestue. I Malvinas Hus er udstillet en række Blicherminder, som overvejende er samlet af en af Blichers efterfølgere H.P. Christensen.

 

Samlingen består af nogle af Blichers personlige ejendele og bohave; f.eks. bøsse, skakspil, piber, skrivebord og chiffoniere. Endvidere bør man lægge mærke til mange unikke illustrationer til Blichers noveller af Poul Christensen og Johs. Larsen. En tredie bestanddel i samlingen er nogle originale skrifter og førsteudgaver.

Malvinas Hus og mindestuen er åben for gæster hver ons-, lør- og søndag i hele sommerperioden.

 

Ganske vist var St. St. Blicher miskendt af sin samtid. men han er bestemt ophøjet og taget til nåde af nutiden. Han forudsagde i øvrigt 1810: "Mit Navn skal i de fjerne Dage mindes, og Fremtids Børn i Kvad forlyste sig vil---"

 

I Lokalarkivets årsskrift for 2014 stod følgende om en afholdt lærer:

I Lokalarkivets årsskrift for 2009 stod følgende om vejnavne i Spentrup:

Om Spentrups første læge kunne læses i årsskriftet for 2007:

I Lokalarkivets årsskrift for 2005 kunne læses følgende artikel:

Dette kunne læses i årsskriftet for 1991:

I Lokalarkivets årsskrift for 1984 kunne man læse denne artikel.

I årsskriftet for 2012 stod følgende:

I årsskriftet for 1995 stod denne artikel om Provst Møller.

Denne artikel stod i arkivets årsskrift for 2003.

Om kalkgravning i Spentrup kunne i 2004 læses følgende:

Følgende artikel om Steen Blichers Plantage stod i Årsskriftet for 1997:

I 1990 kunne man læse om Ole, en gammel håndværker.

Denne artikel om fattighuset i Spentrup stod i Årsskriftet for 1990.

Erindringer og slægtsbøger

Slægtsbog over slægten Hjortshøj, Spentrup, omfattende Eskild Sørensen Ørum, født ca. 1600 i Ørum sogn i Vejle amt, og efterkommere, bl.a. Peder Sørensen Spentrup, 1664 - 1729, udarbejdet af H. Friis-Petersen i 1943.

 

Slægtsbog over slægten Grøn, bl.a. Anders Jacobsen Grøn, født i Randers 1819, død i Dalbyneder 191, og hustru Karen Poulsdatter, født i Støvring 1819, død i Dalbyneder 1862.