Mindesmærker

Mindelunden for Hvidstengruppen. Under krigen 1940-45 var Hvidsten Kro samlingssted for den i 1943 oprettede mod-standsgruppe, Hvidstengruppen, som bestod af en flok brave mænd og kvinder fra Hvidstenegnen. Af dem blev 8 henrettet af tyskerne i 1944, og deres urner er nedsat i Mindelunden, der ligger 100 m nord for kroen.

Fortidsminder

Ved vejen mellem True og Randrup ligger en fredet kirke-ruin delvist omgivet af et dige. Kirken menes at være fra 1200 og har måske tjent som kildekapel for Randrup og True.

Voldstedet Ulfsholm, der ligger i østenden af Glovdal, er en 30 x 30 m banke, som er 5 m høj. Bankens fod har været beskyttet af nedrammede pæle, og topfladen synes planeret. Der er ingen fund, som kan datere anlægget, men det antages at stamme fra omkring 1100-1200. 

I årsskriftet for 2022 kunne læses følgende artikel:

Denne artikel stod i Lokalarkivets årsskrift for 2010.

I årsskriftet for 1994 kunne læses:

I årsskriftet for 1993 stod dette:

Artikel i årsskriftet for 1992.

Lokalarkivets årsskrift for 1989 havde denne artikel.

I årsskriftet for 2016 kunne læses følgende:

I Lokalarkivets årsskrift for 1996 stod den lille fortælling om en sabel:

Da der var mejeri i Hvidsten, artikel i lokalarkivets årsskrift for 2008.

I Lokalarkivets årsskrift for 1994 kunne læses følgende om Dyrby:

Arkivets årsskrift for 1989 indeholdt blandt andet følgende artikel:

Denne artikel om Randrup var at læse i arkivets årsskrift for 1990:

I årsskriftet for 1991 stod følgende om Randrups historie:

Artikel fra årsskriftet for 1998:

En syns- og taxationsforretning sidst i 1700-tallet.

Jørgen P. Olsen

Da det første udskiftningskort over Gassum mark bliver tegnet i 1784-85, er der på kortet indskrevet en oversigt over ejerne og brugerne af de forskellige gårde. Heraf fremgår det, at den største ejer er Støvringgård Kloster og derefter Frisenvold syd for Randers. Frisenvold afhænder sine 4 ( 2 tvillingegårde) før år 1800, medens Støvringgård beholder sine (bortset fra en enkelt, matrikel 8 ) til langt op i 1800-tallet, hvor den sidste af klosterets gårde, matrikel 18, bliver solgt så sent som i 1874. 

Støvringgård ligger en 13 km. nordøst for Randers ved vestkysten af fjorden. I 1622-23 opførte rigsråd Mogens Kås den nuværende hovedbygning, men gården omtales allerede i 1300-tallet og tilhørte da den mægtige Niels Bugge på Hald. Den har gennem årene tilhørt mange adelsslægter, men i 1735 blev den bestemt til frøkenkloster af ejeren baronesse Christine Furien, enke efter gehejmeråd Jens Harbo og barnløs. Klosteret var meget velhavende, og da kongen solgte sit ryttergods omkring 1765, købte det de 5 gårde, kongen ejede i Gassum. Som før nævnt blev den ene solgt til selveje, men de andre 4, matriklerne 17, 18, 19 og 20 forblev på Støvringgårds hænder. 

På en fæstegård er der en fæstebonde, og når han bliver gammel, syg eller dør, skaffer man en ny. Nogle gange er der en søn som arver fæstet, andre gange er det enken der overtager bedriften, og atter andre gange gifter enken sig med den nye fæster, og det er hvad der sker, da Niels Jensen, fæstebonde på matrikel 17, i august 1787 dør. Hans enke Kirsten Jensdatter bliver, kort tid efter at fæstebrevet til den nye fæster er oprettet, gift med den næste, Anders Nielsen fra Jennum.

Før fæstebrevet udformes, foreligger der en syns- og taksationsforretning over bygninger, besætning samt inventarium af vogne, plove og andet der tilhørte klosteret. Denne fandt sted den 7. april 1788, og synsmændene var Mikkel Harbo og Mads Jensen begge fra Jennum, som fandt at :

1. Stuehuset, som består af 15 fag 40½ alen lang bygget af fyr og egetømmer. Selve længen var i god stand undtagen på den søndre side som var mådelig og kan istandsættes med 10 fag 5 mark..
2.  
3. Ko- og hestestalden består af 13 fag 37 alen lang bygget af fyr og egetømmer. Selve længen anslås ligeledes for god, undtagen 2 fag i nordre ende som må istandsættes med tømmer og stråtag for 4 mark..
4.  
5. Laden består af 14 fag 39½ alen lang bygning af fyr og egetømmer. Selve længen ansås for at være god undtagen 4 fag i nordre ende er ringe men kan istandsættes med tømmer og tag af god stand for 10 mark..
6.  
7. Vognhuset i østre side af gården består af 8 fag 26 alen lang bygning af fyr og egetømmer er god ialt 19 mark..

Ved at omregne til vore dages mål får vi et stuehus på 25,5m og med en dybde på godt 5m ( efter brandtaxationen fra 1816 ) bliver det 127,5 m2, stalden er godt 23m lang og på omkring 121 m2. Laden er omkring 25m lang og på ca. 137 m2 og endelig er Vognhuset 16,4m langt og på omkring 72 m2, ialt en pæn stor gård på 457,5 m2. Der er forskel på fagenes bredde, idet man har til stuehuset haft 1,7m mellem dem, medens man til Vognhuset har haft 2,1m. mellem fagene.

Efter at have taxeret bygningerne gik man over til besætningen, som i dette tilfælde udelukkende var hestene.

1 sort hoppe 20 år af værdi 5 mark

1 sort hoppe 16 år af værdi 8 mark

1 sort hoppe 6 år af værdi 24 mark

1 sort hoppe 4 år af værdi 14 mark

1 sort hoppe 2 år af værdi 12 mark

1 brun blisset hoppe 15 år af værdi 9 mark

1 sort hest 9 år af værdi 5 mark

Inventarium.

1 beslagen vogn med fuld behør 18 mark

1 beslagen vogn med fuld behør 12 mark

1 halvbeslagen vogn med fuld behør 8 mark

1 trævogn 4 mark

1 plov med fuld behør 2-3 mark

1 plov med fuld behør undtagen 1-4 mark

1 plov -3 mark

1 jernhammer 1-1 mark

3 træhamre 1-1 mark

Besætning og inventarium fandt vi både god og tilstrækkelig til gårdens avlingsdrift ligesom æde og sædekorn, til indsamling ( høst ) har været.

Syns- og taxationsforretningen er underskrevet af synsmændene Mads Madsen og Mikkel Harbo samt forpagter Berg og Anders Nielsen, og til sidst "under min hånd og forsegling. Datum Dronningborg birketings ret den 10.april 1788. J. F. Carøe". Selve fæstebrevet blev skrevet i Århus den 16. april 1788 og er underskrevet af 2 direktører for Støvringgårds Jomfrukloster Ove Høegh Guldberg og biskop Jørgen Hee.

I årsskriftet for 2001 kunne læses følgende om skolen i Gassum:

Erindringer og slægtsbøger

Slægtsbog, der omhandler forfædre til og efterkommere efter gårdmand i Gassum by og sogn Christen Madsen (Skjødt), 1807 - 1881, og hustru Kirsten Marie Nielsdatter (Fiil), 1819 - 1893, udarbejdet af Slægtsarkivet i Viborg.

Christen Sørensen Bejder, Hvidsten, født i Ørsted 1784, død samme sted 1858, og hustru Ane Pedersdatter, født i Ørsted 1796, død samme sted efter 1859.

Matr. nr. 4, Hvidsten i 350 år, bl.a. Mogens Christensen, kaldet Mogens Greve, født 1767, død 1842, skrevet af Jes T. Kjersgaard i 2002.

Jørgen Chr. Pedersen, født i Nørbæk 1887, død i Dronningborg 1975, og Thomasine Jensen, født i Gassum 1887, død i Asferg 1934.

Slægtsbog over forfædre til og efterkommere efter husmand Jens Nielsen Ytte, født i Albæk 1800, død i Gassum 1875, og hans to hustruer, Anna Madsdatter, 1797 - 1827, og Anna Pedersdatter Brix, 1802 - 1860, udarbejdet af Slægtsarkivet i Viborg.

Brugsuddeler Anders Sommer Andersen, født i Sem 1870, og Ane Kirstine Nielsen Lykke, født i Gassum 1877, død i Dalbyneder 1935.

Slægtsbog over Blegvadgaardens slægt og Christen Christensen Blegvad, født i Gassum i 1869 og død i Gassum 1889, samt Blegvadgaardens historie gennem 300 år.