Dyrby skole 1920. Lærerinde Jonna Nielsen. Navneliste på Lokalarkivet.

Dyrby skole 1928. Lærerinde Marie Jensen. Navneliste på lokalarkivet.

Dyrby skole 1930. Lærer Hans Bonde Eriksen. Navneliste på lokalarkivet.

Dyrby skole på udflugt i 1938.

Skolen i Dyrby 1962.

Hvidsten skole

Hvidsten skole 1932.

Hvidsten skole 1932.

Hvidsten skole i København 1934.

Hvidsten skole 1937.

Hvidsten skole i København 1938. Navneliste på lokalarkivet.

Hvidsten skole 1939. Navneliste på lokalarkivet.

Hvidsten skole ca. 1940. Navneliste på lokalarkivet.

Hvidsten skole 1944.

Hvidsten skole 1945/46. Navneliste på lokalarkivet.

Hvidsten skole 1946.

Lærerparret Jessen, Hvidsten skole med datteren Gyda, ukendt år

Hvidsten skole ca. 1950.

Hvidsten skole, nu privat bolig.

Gassum skole

Gassum skole, før 1897.

Gassum skole, ca. 1900.

Gassum skole ca. 1900 - 1905.

Elever på Gassum skole ca. 1909.

Elever på Gassum skole ca. 1910.

Skolebillede ca. 1910.

Gassum skole ca. 1913.

Skolebillede ca. 1915.

Gassum skole ca. 1920.

Gassum skole 1923. Navneliste på lokalarkivet.

Skolebillede ca. 1930.

Elever fra Gassum skole 1931. Navneliste på lokalarkivet.

Gassum skole 1932. Navneliste på lokalarkivet.

Gassum skole ca. 1933/34. Navneliste på lokalarkivet.

Drenge fra Gassum skole ca. 1935.

Gassum skole 1936.

Gassum skole, ukendt år.

Skoleklasse i Gassum 1939.

Gassum skole 1942.

Første klasse på Gassum skole 1943.

Gassum skole 1943. Navneliste på lokalarkivet.

Gassum skole ca. 1947. Navneliste på nogle af eleverne på lokalarkivet.

Elever fra Gassum skole i Zoologisk Have i København 1948.

Gassum skole 1950.

Elever fra Gassum skole 1951.

Elever fra Gassum skole i begyndelsen af 1950-erne.

Fjerde klasse på Gassum skole i begyndelsen af 1950-erne.

Gassum skole 1952.

Gassum skole i København 1955. Navneliste på lokalarkivet.

Gassum skole 1958 med lærer Alfred Sørensen og lærerinde Sigrid Sandgård, navneliste på lokalarkivet.

Elever fra Gassum skole 1959/60. Navneliste på lokalarkivet.

Skolelærer Villads Dystrup og hustru Kristiane f. Christensen, ukendt år.

Gassum skolebygning ca. 1900. Personerne i forgrunden er lærer Kjærsgaard med familie. Bygningen brændte i 1904.

Lærer Alfred Sørensen og hustru, Hanne.

Skolen i Gassum 1938.

Skolebygningerne i Gassum, ukendt år, fotograferet af Aage Østergaard.

Skolen i Gassum, nu privat beboelse, foto 2008.

I lokalarkivets årsskrift for 2011 kunne læses følgende om skolerne i Gassum sogn:

Skoler i Gassum sogn.

af Gervid F. Hansen

Skolelukninger er et emne, der ofte drøftes i medierne og blandt de berørte forældre. Det er ingen ny foreteelse. I 1930erne var der i de 10 sogne, som senere kom til at udgøre Purhus kommune, i alt 14 folkeskoler og 2 privatskoler. Nu er der 4 kommuneskoler og 1 friskole tilbage. I Gassum sogn har der været skole i Hvidsten, Dyrby og Gassum. I det følgende fortælles lidt om disse tre, der alle har lidt samme skæbne som mange andre skoler.

Hvidsten Skole.

Skolen i Hvidsten blev opført i 1931 og taget i brug den 1. november samme år. De samlede anlægsudgifter var på ca. 21.000 kr. Bygningen bestod af en skolestue på ca. 48 m2 med plads til 40 elever samt en bolig for læreren. Der havde ikke tidligere været skole i Hvidsten. Børnene fra Hvidsten havde indtil da gået i skole i Spentrup eller Gassum. Skolen havde 2 klasser, og ved starten var der 28 elever i I klasse og 32 elever i II klasse.

Elverne gik 3 år i I klasse, fra de var 7 år til ca. 10 år, og derefter 4 år i II klasse, fra de var ca. 10 år til de blev konfirmeret i 14års alderen. Børnene gik i skole 3 dage om ugen. Pigerne i I klasse havde om sommeren 23 timer og om vinteren 20 timer. Drengene i I klasse havde henholdsvis 20 timer og 18 timer. Gymnastik (2 timer) og håndarbejde (3 timer) var alene i sommerhalvåret, og det var kun pigerne, der havde håndarbejde. Timetallet i II klasse var det samme, dog havde pigerne ikke gymnastik.

I 1936 var den ugentlige timefordeling både i I og i II klasse følgende: religion 3, dansk 7, skrivning 2, historie 1, regning 3, geografi 1, sang 1, og som nævnt gymnastik 2 og håndarbejde 3. Denne timefordeling holdt sig stort set uændret til og med 1958. Skoleåret startede og sluttede normalt 1. april, men det kunne for nogle elever starte og slutte 1. november.

Det første skoleår 1931/32 var der indskrevet i alt 32 elever i I klasse og 32 elever i II klasse. De var fordelt med 37 drenge og 27 piger. Året efter var der i alt 69 elever, 37 drenge og 32 piger. Derefter faldt elevtallet lidt, så det i resten af 1930erne udgjorde omkring 60 elever. I 1940erne var der et meget svingende elevtal. Det højeste var 61 i skoleåret 1942/43, og det laveste var 33 i 1948/49. I 1950erne havde skolen fra ca. 30 til ca. 50 elever pr. årgang.

I 1959 blev skolens struktur ændret. De to ældste årgange kom tilbage til Gassum og Spentrup, og der blev nu 3 klasser. I klasse var 1årig, mens II og III klasse var 2årige. Med skolegang hver anden dag kunne skolen fortsat kun rumme 2 klasser, så det blev nødvendigt at leje et eksternt lokale. Det blev i første omgang godkendt for 5 år, men godkendelsen blev efterfølgende forlænget. I årene omkring 1960 havde skolen godt 40 elever.

I slutningen af 1950erne var der planer om at bygge en fælles skole for Spentrup, Gassum og Hvidsten, og der var fundet en egnet grund nord for Hvidsten Kro på hjørnet af Mariagervej og Hvidstenvej. Planerne blev dog ikke gennemført. Elevtallet i Hvidsten havde været faldende og udgjorde i 1966/67 i alt 33 elever. Det var ikke tilfredsstillende, da 3 klasser krævede 2 lærere. Skolelokalet og dets omgivelser, herunder de sanitære forhold, var heller ikke tidssvarende. Blandt andet skriver Randers Amtslægekreds den 13/10 1964 følgende: ”Lærer Mosdal klagede over, at der i skolens brønd var biller og frøer, samt at overfladevand gennem brønddækslet trænger ned i brønden, en kloakledning ligger mindre end 5 m fra brønden. På pigernes W.C. var en stank af kloak, denne stank mærkes også fra en rist til afløbsbrønd ved drikkevandsbrønden. Disse forhold må bringes i orden.” Om det skete, vides ikke. Der var dog ikke lyst til at bruge større beløb på en renovering, da der ikke var udsigt til en væsentlig stigning i elevtallet. Udviklingen skete i Spentrup, og her blev Blicherskolen bygget i 1960erne. Den blev taget i brug i 1968. Skolen i Hvidsten blev nedlagt samme år og eleverne overført til Blicherskolen. Den tidligere skolebygning er i dag en privat bolig.

Skolens første lærer var N.M. Uldall Jessen, der var født i 1906. Han tiltrådte ved skolens indvielse, og bortset fra håndgerningslærer og enkelte vikarer var hans skolens eneste lærer. Lærer Jessen ses på ovenstående billede i venstre side. Han fratrådte i 1946 og blev afløst af E. Gustav Pedersen, født 1927, som kun virkede på skolen i Hvidsten i 3 år. I 1949 var Jens Sørensen vikar, og fra og med 1950 hed skolens lærer F. Mosdal. Han var lærer på skolen, til den blev nedlagt. I nogle år var Mosdals hustru, Ellen Mosdal, ansat som lærerinde.

Dyrby Skole.

I den sydlige ende af Dyrby opførte man i 1916 en bygning, der lige som skolen i Hvidsten havde et klasselokale og en lærerbolig. Skolen var en privatskole. Der foreligger ikke noget om, hvem der var initiativtagere til oprettelsen. Den havde i starten 40 elever, fordelt med 21 i yngste klasse og 19 i ældste klasse. I sommerhalvåret 1921 var der 17 elever i I klasse og 18 elever i II klasse. Det vil sige i alt 35 elever. I vinterhalvåret 1934-35 var elevtallet faldet til 4 drenge og 7 piger i I klasse og 8 drenge og 7 piger i II klasse, i alt 26 elever. Elevtallene i de efterfølgende år kendes ikke, men det har formentlig ikke været stigende.

Der er tilsyneladende ikke bevaret skoleplaner, så elevernes timefordeling kendes ikke. Men i 1919 var eleverne i I klasse til eksamen i mundtlig og skriftlig dansk, skrivning og regning. Pigerne tillige i håndgerning. I II klasse var eksamensfagene de samme, dog ikke håndgerning. I 1932 var de 9 piger og 6 drenge i I klasse til eksamen i mundtlig og skriftlig dansk samt i skrivning. Enkelte af eleverne var også til eksamen i religion, historie og geografi. II klasse, der bestod af 6 drenge og 10 piger, blev eksamineret i mundtlig og skriftlig dansk, skrivning, regning og historie. Ud fra det foreliggende materiale ser det ud til, at eleverne i 1932 fik særdeles gode karakterer.

Der er usikkerhed om, hvem der var skolens lærere. På et fotografi fra 1916 er anført, at lærerinden hed Frida Nielsen. Hun skulle således være den første lærer på skolen. På et andet foto fra 1919 eller 1920 er det angivet, at lærerinden hedder Johnna Nielsen, og at hun var skolens første lærerinde. Ovenstående foto er fra 1919 eller 1920, og lærerinden ses til venstre i billeder. I 1928 var Marie Jensen skolens lærerinde. I perioden 1/9 1930 til 31/10 1934 hed skolens lærer Hans Bonde Eriksen. Han var bror til en af gårdmændene i byen. Navnet på hans afløser kendes ikke.

Skolen blev nedlagt i 1943. Den bukkede under, som Jørgen P. Olsen skrev det i Dyrbybogen i 1995. Bygningen blev derefter byens forsamlingshus i de næste ca. 20 år. Herefter har den været privatbolig, og den er i dag væsentligt ombygget. På fotografiet ses skolen, som den så ud i 1962.

Gassum Skole.

Jørgen P. Olsen har i Årsskriftet for 2001 skrevet en artikel om skolen i Gassum. Det fremgår heraf, at der har været degneskole i byen siden 1759, bygget efter en brand. Denne skolebygning gik også til ved en brand. Det var i 1904, hvor 3 store gårde, 3 mindre huse samt skolen brændte helt ned. Der blev samme år opført en ny skole på tomten. Denne var i brug til skolens nedlæggelse i 1968. Jørgen P. Olsen skriver også om nogle af skolens lærere i 1800-tallet, herunder om striden mellem præsten Steen Steensen Blicher og degnen Hans Jespersen, der i 1843 blev fyret som ”tro, men uduelig”.

Det er dog åbenbart ikke hele skolen, der er brændt ned, for i skolens indberetninger er anført, at 1. og 3. klasse gik i skole i en bygning fra 1890 på 119 m2, og 2. og 4. klasse i en tilbygning fra 1904 på 171 m2. Gymnastik foregik i forsamlingshuset. Skolen dækkede landsbyerne og bebyggelserne Balgårde, Dyrby, Dysse(huse), Gassum, Hvidsten og Randrup. Som det fremgår ovenfor, havde Hvidsten fra 1931 sin egen skole, og i årene 1916 – 1943 gik nogle af eleverne i privatskolen i Dyrby.

Af skoledagbogen for årene 1908 – 1916 fremgår, at der i 1908 gik 19 drenge og 15 piger, i alt 34 elever i 1. klasse. Der var 19 drenge og 18 piger, i alt 37, i 3. klasse. Der var ingen 2. klasse. Eleverne i 1. klasse gik i skole hele dagen fra 1. maj til 1. november, ca. 20 dage pr. måned, dog holdt de sommerferie fra begyndelsen af august til noget hen i september (formentlig høsttiden). I vinterhalvåret gik de i skole 6 - 8 halve dage om måneden. Eleverne i 3. klasse gik i sommerhalvåret kun i skole omkring 4 hele dage pr. måned, naturligvis også med sommerferie i høstperioden. I vinterhalvåret gik de i skole ca. 15 hele dage og 7 – 8 halve dage.

På et tidspunkt mellem 1916 og 1935 blev skolen ændret, så der var 4 klasser. Første klasse var etårig, de øvrige toårige, så den samlede skolegang var 7 år. I 1935 var der 8 elever i 1. klasse, 34 elever i 2. klasse, 26 elever i 3. klasse og 18 elever i 4. klasse. I alt 86 elever, fordelt med 44 drenge og 42 piger. Der blev undervist 3 dage om ugen, og den ugentlige undervisning var på omkring 20 timer. Timefordelingen var ens i alle 4 klasser og bestod af: religion 3 timer, dansk 7 timer, skrivning 2 timer, historie 1 time, regning 3 timer, geografi 1 time, sang 1 time og gymnastik 2 timer. Desuden havde pigerne 2 timers håndarbejde. Elevtallet og timefordelingen var stort set konstant i de følgende mange år.

I 1960 var elevtallet steget til 19 elever i 1. klasse, 36 elever i 2. klasse, 33 elever i 3. klasse og 37 elever i 4. klasse. Samlet elevtal 69 drenge og 56 piger, i alt 125. Hvem snakkede om klassekvotienter? Nu var der mere variation i timefordelingen, og de ældste klasser blev tillige undervist i naturhistorie, naturlære (fysik) og engelsk, og alle klasser fik en ugentlig time i tegning. Et værelse i lærerboligen var inddraget til klasselokale, så der nu var 3 undervisningslokaler. 1. og 2. klasse med henholdsvis 18 timer og 21 timer måtte deles om et lokale, mens 3. klasse med 30 timer og 4 klasse med 31 timer havde hver sit lokale.

Fra og med 1961havde skolen i princippet 7 klasser, og der var i alt 136 elever, fordelt på 74 drenge og 62 piger. Endnu et værelse i lærerboligen blev indrettet til undervisningslokaler, så der nu var 4 klasseværelser. Det var dog ikke nok til 7 klasser, så der var samlæsning i 2. og 3. klasse, i 4. og 5. klasse og i 6. og 7 klasse. I realiteten altså ikke den store forskel fra den tidligere ordning med 4 klasser. Lokalforholdene fik skolens lærerråd til at sende en henstilling til sognerådet i maj 1963: ”Lærerrådet ved Gassum skole henstiller herved til kommunalbestyrelsen, at der oprettes et klasseværelse mere ved Gassum skole fra næste skoleårs begyndelse, da man finder det uheldigt at såvel elever som lærere vil få stærkt forskudt arbejdstid. Eleverne vil på grund af den forskudte arbejdstid få dels meget lange dels meget korte skoledage.” Da der på det tidspunkt var truffet beslutning om bygning af en ny skole, jævnfør nedenfor, henlagde sognerådet sagen.

I 1700-tallet og 1800-tallet havde skolen en degn eller lærer. Men fra 1910 eller måske tidligere havde skolen tillige en lærerinde, der underviste de yngste elever, mens førstelæreren underviste de ældste elever. Nogle af lærerinderne var ikke seminarieuddannet og blev derfor formelt betegnet som fuldtidsvikarer. I 1959 blev lærerstaben udvidet med en lærerinde, i 1960 med en halvtidslærerinde, som i 1961 blev til en heltidsstilling, samtidig med at der kom yderligere en lærer til. I 1962 kom en lærerinde mere, så lærerstaben nu udgjorde 1 førstelærer, l lærer, 2 uddannede lærerinder og 1 mandlig og 1 kvindelig fuldtidsvikar, i alt 6 fuldtidsstillinger. Ikke noget at sige til, at der var lokaleproblemer.

Jørgen P. Olsen beskriver i sin artikel i Årsskriftet for 2001 nogle af de første degne i Gassum skole. Den første, han har fundet, var Niels Friis, født 1695, død 1767. Embedet blev overtaget af hans svigersøn, Jesper Hansen. Ved hans død i 1805 overtog den yngste søn, Hans Peder Jespersen, hvervet. Hans Peder kunne ikke synge, og han var ikke god til at undervise, så det endte med, at han blev fyret i 1943. Hans afløser var Mogens Pedersen Lerche. Efter ham kom Vilads Dystrup, der virkede til 1897. Den næste lærer var hr. Kjærsgaard, som boede på skolen, da den brændte i 1904. Han var lærer på Gassum skole til 1918.

Fra 1919 til 1963 var Alfred Sørensen skolens førstelærer. Han var en meget aktiv mand i Gassum. I 1935 blev Karen Mortensen ansat som lærerinde i forskolen. Hun virkede til 1952 og blev afløst af Sigrid Sandgaard, der fortsatte som fuldtidsvikar, til skolen lukkede. I 1959 kom fuldtidsvikar Anna Søgaard til. Også hun var ansat frem til lukningen i 1968. Per Sommer og hans kone, Ruth Sommer, blev ansat som lærere i 1961, og Per Sommer overtog stillingen som førstelærer i 1963. I 1961 blev tillige ansat lærerinde Anna Grethe Brisson, der senere ved giftermål ændrede navn til Kær Hansen. I 1962 blev Harry Laursen ansat som fuldtidsvikar.

Skolesammenlægning.

Som det fremgår af ovenstående var der store pladsproblemer på Gassum skole, og skolebygningerne levede ikke op til tidens krav. De samme problemer var der på Rytterskolen i Spentrup, og jeg har tidligere beskrevet de sanitære forhold på Hvidsten skole. I slutningen af 1950erne og begyndelsen af 1960erne var man klar over, at der skulle gøres noget. Diskussionen gik på, om der skulle bygges en eller to nye skoler, og hvor den eller de skulle placeres. Som nævnt ovenfor havde man kik på en grund i Hvidsten, men det blev ikke til noget. Borgerne i Gassum ville meget gerne beholde en skole i deres egen by, så på det punkt har tingene ikke ændret sig gennem de seneste 50 år. Gassum havde i 1962 ca. 135 elever, mens der var omkring 80 elever i Spentrup. Så skulle der bygges en samlet skole, måtte det efter borgernes mening blive i Gassum.

I slutningen af 1961 var der valg til sognerådet, og det nye sogneråd i Spentrup-Gassum bestod af 4 personer fra Spentrup og 3 fra Gassum-Hvidsten. De fire fra Spentrup mente, at der skulle bygges en fælles skole, og at den skulle ligge i Spentrup. De fik tilslutning fra en af de tre øvrige, så beslutningen herom blev vedtaget den 25. maj 1962 med 5 stemmer mod 2. Det ville borgerne i Gassum ikke finde sig i. En bestemmelse sagde, at hvis mindst 80% af de stemmeberettigede i et skoledistrikt stemte imod sognerådets beslutning om nedlæggelse af en skole, kunne denne forkastes. Sagen kunne så tages op igen efter næste sognerådsvalg. 346 ud af ca. 400 borgerne skrev under på en protest mod skolenedlæggelsen.

Det kom derfor til folkeafstemning i september 1962. Desværre for borgerne i Gassum var det den dag et smukt vejr efter længere tid med dårligt vejr, så nogle af landmændene ville hellere høste end bruge tid på at stemme. Det betød, at der kom til at mangle nogle få stemmer i de 80%, og beslutningen om nedlæggelse af Gassum skole stod ved magt. Omkring 90% af borgerne ville i stedet have en friskole. Der blev indkaldt til møde herom, og der blev nedsat et udvalg. Planerne om en friskole blev dog aldrig til noget, uvist af hvilken grund.

I sommeren 1968 stod Blicherskolen i Spentrup færdig, og skolen i Gassum blev nedlagt. Den er nu privatbolig. Tiden har vist, at placeringen i Spentrup var rigtig. Det var her, der blev bygget en masse nye parcelhuse med mange børn i den skolepligtige alder. Faktisk var det nødvendigt at udvide skolen allerede i 1973. Den blev også udvidet og ombygget i 1987 og i 2003. I dag har Blicherskolen ca. 500 elever, og pr. 1. januar 2011 var der i Spentrup sogn 2.745 indbyggere, mens der i Gassum sogn boede 975. Noget fik Gassum dog med i 1968, for Per Sommer blev den første skoleinspektør på Blicherskolen.

Kilder:

Jørgen P: Olsen: Skolen i Gassum

Jørgen P. Olsen: Dyrbybogen

Diverse skoleindberetningsskemaer og skoleprotokoller

Avisartikler.